Dansk producent af miljøvenlige køleanlæg og varmepumper
Vi bygger specialtilpassede miljøvenlige ammoniak køleanlæg og varmepumper efter dine behov, krav og specifikationer. Fra idé til fremstilling og opsætning, samt efterfølgende service og vedligeholdelse af jeres ammoniak køleanlæg og varmepumper.
Fordele ved vores ammoniak køleanlæg:
- Naturligt kølemiddel – med den grønneste miljøprofil
- Meget lavt strømforbrug og stor køle-varmeeffekt
- Markedets bedste virkningsgrad med højeste COP
Produktion af køleanlæg og varmepumper
Vores produktionsfaciliteter er beliggende i Ølstykke på Sjælland, hvor vores dygtige medarbejdere bygger højkvalitets miljøvenlige ammoniak køleanlæg og varmepumper til en lang række kunder i ind og udland.
Servicering af køleanlæg og varmepumper
Vi er ISO9001:2015 certificeret og varetager dagligt lovpligtige eftersyn, teknisk vedligeholdelse og akut udkald med fejlfinding ved nedbrud af varmepumper og køleanlæg – uanset kølemiddeltype og fyldningsmængde.
Danskproduceret pålidelig kvalitet
Siden 2008 har vi udviklet og fremstillet kundetilpassede ammoniak køleanlæg i Danmark. Vores køleanlæg bygges i vores 900 m2 store produktionshal i Ølstykke på Sjælland.
Vi har specialiseret os i at bygge køleanlæg med meget lave mængder af det naturlige kølemiddel ammoniak, hvorved der opnås høj virkningsgrad ved meget lavt forbrug af el – til gavn for miljøet og for kundernes driftsomkostninger.
Alle vores ammoniak køleanlæg og varmepumper designes under hensyntagen til det omgivende miljø, og tilpasses til udendørs eller indendørs opstilling. Der er mulighed for Plug-and-Play løsninger der er klar til brug – uanset hvad du har brug for, er lav miljøpåvirkning, solid og sikker kvalitet med høj virkningsgrad nøgleordene.